OM OS

Stanken fyldte hans næse, han lokkede dem tættere på og så hvordan de første faldt til jorden som kugler af ild, hans venner, hans slægts forbundsfæller, han var i gang med at brænde et bånd, som førte længere tilbage i tiden end nogen vidste og tunger af ild kravlede op ad hans arme og ben, men han kunne ikke slippe de sidste rester af sig selv, det var som om det hele var noget han forestillede sig, der er ikke noget der erstatter det der forsvinder, tænkte han.

​

Hun løfter hånden så lydløst som et stjerneskud.